Planterne hjælper børnenes stavning på vej

Vi lærer i naturen

Hvordan kan man tage afsæt i visionen ”Vi i naturen”
og samtidig skubbe på at børnene bliver bedre til dansk? 

Stavning hjælpes på vej


Eleverne i 5.C på Brorsonskolen i Varde har alle fået en plante, som de passer. Det er deres egen personlige huskeplante. De har hver lavet skilte med det, som de især skal huske, når de skal blive super gode til stavning.

Lærke fortæller ”når jeg hele tiden bliver mindet om, at efter en lang vokal skal der være 1 konsonant, så har jeg nemmere ved at huske det”. Det kan også være ord som bare er vanskelige at stave. På den måde hjælper planterne børnenes stavning på vej. 

Nogle planter fik dog ikke nok vand og pleje, de døde undervejs. Det blev så til lidt læring om planter: for at spire og gro kræver det en fast opmærksomhed og løbende pleje. Sådan er det også med læring.

Se hvordan andre bruger visionen

Erfaringer med visionen