Vi har En skov i børnehøjde i naturen

Ølgod børneskov er et sted hvor de mindste kan mødes, fx når de er på tur med dagplejere.

Et lokalt, sikkert og hyggeligt sted i naturen


Der er en lille bålplads og flere bord-bænke-sæt, herunder i små størrelser, så det også passer til de korte ben. I skoven finder børnene grene og dyr, bygger huler, klatrer og nyder legen i naturen. De mødes med madpakker og samles i naturen på tværs af deres dagplejegrupper, eller kommer der sammen med forældre når de har fri.

Etableringen af Ølgod børneskov opstod ved, at Udviklingsrådet i Ølgod greb opfordringen fra de lokale dagplejere. De efterlyste et lokalt sted de nemt kunne tage ud til med børnene. Et sted hvor de på sikker vis kan mødes, lege og opholde sig i naturen.

Børneskov


Udviklingsrådet foreslog Varde Kommune, at et mindre skovområde tæt ved et boligområde kunne omdannes til en børneskov. Kommunen hjalp til med på enkel vis at etablere området, finansiere bord-bænkesæt, skiltning og affaldsbeholdere. Altså de få ret basale ting, der skal til for at stedet virker som et ude-, opholds- og samlingssted.

Med afsæt i visionen om at vi bruger naturen i hverdagen, er naturen med enkle tiltag blevet endnu mere tilgængelig for flere. Samtidig er de lokale naturområder blevet gjort mere tilgængelige for flere. 

Se hvordan andre bruger visionen

Erfaringer med visionen