Vi får Markante oplevelser i naturen

Varde Kommune har den vildeste, flotteste og mest varierede natur. 50 km Vesterhav, ådale, skovområder og søer.

 

Markante Markeringer


Vi fejrer vores unikke naturområder ved at skabe store arrangementer i naturen: De markante markeringer. Det kalder vi det når vi skaber storslåede oplevelser af havet, åen, skoven og søen. De markante markeringer omfatter Skovens Dag, Varde Å Dag, Karlsgårde Dag og Nationalparkdag.

Foreninger og lokalsamfund yder en kæmpe indsats, når de deltager i planlægning og afvikling af dagene. De viser det særlige for deres områder og med hjælp fra faglige vejledere som kender naturen ud og ind, så bliver oplevelsen fyldt med gode og stærke lokale historier.

Nationalparkdagen


Unesco Verdensarv er også noget du kan opleve i Varde Kommune. Det fejrer vi årligt på nationalparkdagen som holdes i maj. I 2017 var der fokus på tidevandet og Vadehavets betydning for byer, for det levede liv og for havet med tidevandet i området.

Alle arrangementer er naturligvis gratis for alle og store som små og unge som gamle får oplevelser med sig, som skaber varige og huskværdige spor af den unikke natur.

Se hvordan andre bruger visionen

Erfaringer med visionen