Vi henter oplevelser i naturen En totaloplevelse ved Ho Bugt og Nyeng

Nationalparkdag
21. maj

Nationalparkdagen er en del af den europæiske Nationalparkdag d. 21. maj, hvor Nationalparker rundt omkring i hele Europa fejres.

I Varde Kommune fejrer vi Nationalpark Vadehavet, der er Danmarks største nationalpark med natur i verdensklasse. Det gør vi med en totaloplevelse ved Ho Bugt og Nyeng, der ud over at være Nationalpark også er Unesco Verdensarv.

Omdrejningspunktet for dagen er tidevandet, der er en altafgørende faktor for landskabsdannelsen og områdets natur. Du er aktiv og får alle sanser i spil, herunder smag for lokale produkter.

NaturKulturVardes natur- og friluftsvejledere arbejder sammen med blandt andre Naturstyrelsen og Varde Kommune om dette enestående arrangement.

Arrangementet er gratis og foregår kl. 13-17 med start ved Ho Feriecenter, Hovej 4, Blåvand.